Lidt om mig                                

Jeg er født i 1961 og har sammen med min eks-kone 3 børn på henholdsvis 16, 13 og 7 år.

Jeg interesserer mig for forandringsprocesser, og har fundet NLP som en god indfaldsvinkel.

 

Uddannelse

 

Mit møde med NLP

Jeg var på mit første kursus med NLP i 1987. Lige siden har jeg været fascineret af måden, vi som mennesker organiserer vores tanker, erfaringer og følelser til gavn og skade for os selv.

Allerede dengang var der udbydere af NLP-workshops; men priserne var også ret høje på det tidspunkt. Og selv om jeg ønskede at arbejde som psykoterapeut mm. var jeg ikke så sikker på, at man kunne forsvare det uden også at være psykolog. I stedet tog jeg i 1988 og 1989 nogle gange til London for at købe spændende bøger om NLP og trancearbejde for at lære det ad den vej. Jeg var også så heldig at have personer omkring mig, som var med på at være prøvekaniner.

I 1995 så jeg indholdet af uddannelsen på Ole Vadum Dahls institut 'Dansk NLP Institut' og følte mig overbevist om, at med en uddannelse af den art på over 4 år, med egenterapi, givet terapi samt øvedage og supervision - så fik man værktøjerne til forandringsarbejdet med klienterne.

Jeg startede på den formelle uddannelse i 1997 hos Dansk NLP Institut.

 

Her kan du se lidt om de kurser og uddannelser, jeg har været på, samt hvilke lærere jeg har haft.

 

En af mine større sejre var, at jeg holdt op med at ryge i august 1987. Jeg havde røget i over 10 år  ca. 25 - 45 cigaretter om dagen. Selv om jeg stadig til tider kan få lyst til en cigaret, og at jeg har taget et par ekstra kilo på, har jeg det fint med at være ikkeryger.